Fuglar Ý Dj˙pavogshreppi

Fuglar Ý Dj˙pavogshreppi

Dj˙pavogshreppur hefur l÷ngum ■ˇtt ßhugaver­ur me­al ßhugafˇlks um fugla og fuglasko­un.

Einn af kostum ■essa landsvŠ­is fyrir fuglasko­ara er gott a­gengi a­ ˇspilltri nßtt˙ru ■ar sem hŠgt er a­ sjß flestar Ýslenskar fuglategundir Ý sÝnu nßtt˙rulega umhverfi, ßn ■ess a­ ■urfa a­ leggja ß sig mikla g÷ngu e­a langt fer­alag. 
Einnig er hŠgt a­ ganga a­ ■vÝ nokku­ vÝsu a­ sjß spendřr eins og seli og hreindřr ßn mikillar fyrirhafnar.  Nokkur svŠ­i Ý hreppnum hafa al■jˇ­lega ■ř­ingu og ■vÝ ber a­ vernda ■au sÚrstaklega.  
FuglalÝf Ý Dj˙pavogshreppi er mj÷g fj÷lbreytt, ekki sÝ­ur en landslagi­.  ŮrÝr, afar ˇlÝkir fir­ir eru Ý sveitarfÚlaginu.  Nyrstur er Berufj÷r­ur, mj÷g vogskorinn og skerjˇttur.  Milli Berufjar­ar og Hamarsfjar­ar er B˙landsnes, sem ■orpi­ Dj˙pivogur stendur ß.  ┴ nesinu er mj÷g fj÷lbreytt votlendi, miklar mřrar og blßr.  NŠst taka vi­ tveir fir­ir, Hamarsfj÷r­ur og ┴lftafj÷r­ur ■eir eru bß­ir skilgreindir sem sjßvarlˇn enda eru mikil sandrif og sker fyrir minni ■essara fjar­a.  Hamarsfj÷r­ur er dřpri og saltari.  Sy­ri fj÷r­urinn er ┴lftafj÷r­ur sem er grunnt og Ýsalt sjßvarlˇn me­ miklum flŠ­il÷ndum (Starmřrateigar) og sjßvarfitjum a­ sunnanver­u, ■eim mestu ß Austfj÷r­um.  Inn ˙r ■essum fj÷r­um skerast nokkrir dalir milli hßrra fjalla og nß ■au hŠstu Ý 1200 m hŠ­.  ═ d÷lunum er sumsta­ar lßgvaxinn skˇgur og t÷luvert kjarrlendi.  Fj÷lbreytileiki  nßtt˙runnar er mj÷g mikill Ý Dj˙pavogshreppi  og ß ÷rugglega mj÷g stˇran ■ßtt Ý ■vÝ hve fj÷lskr˙­ugt fugla- og dřralÝf er ß svŠ­inu.

Papey

 hefur veri­ ß nßtt˙ruminjaskrß frß 1975 e­a frß ■vÝ skrßin kom fyrst ˙t.  Einnig er h˙n ß lista Birdlife International (Al■jˇ­legu fugla-samtakanna) yfir mikilvŠg fuglasvŠ­i Ý Evrˇpu.  Eyjan er um 2 ferkÝlˇmetrar a­ stŠr­ og er landslagi­ hennar mj÷g fj÷lbreytt.  H˙n er nokku­ votlend sem gerir hana frßbrug­na flestum ÷­rum ˙teyjum hÚr vi­ land.  Eins og Ý ÷­rum ˙teyjum setja sjˇfuglar mestan svip ß fuglalÝfi­ og er t.d. tali­ a­ um 30.000 p÷r af lunda verpi Ý eynni. Fastar ߊtlunarsiglingar me­ lei­s÷gumanni eru ˙t Ý eyjuna a­ sumrinu.
SvŠ­i­ undir Ůvottßrskri­um, sy­st Ý ┴lftafir­i, er mj÷g mikilvŠgur fellista­ur Š­arfugls og einnig safnast ■ar saman stˇr hluti hrafnsandarstofnsins, vor og haust.  ┴lftafj÷r­ur og Hamarsfj÷r­ur eru  hluti af stŠrra svŠ­i sem hefur veri­ ß nßtt˙ruminjaskrß sÝ­an 1981 og einnig ß fyrrnefndum lista Birdlife International.  Leirurnar og flŠ­imřrarnar sy­st Ý ┴lftafir­i a­ Geithellaß eru mj÷g mikilvŠgur vi­komusta­ur and- og va­fugla, bŠ­i hva­ vi­kemur tegundafj÷lda og fj÷lda einstaklinga.  Tali­ er  a­ allt a­ 20 % af ja­rakanastofni Evrˇpu hafi vi­komu ■arna ß svŠ­inu. Allt a­ 3.600 ja­rakanar hafa sÚst samtÝmis ß leirunum Ý ┴lftafir­i sem eru taldar einn mikilvŠgasti vi­komusta­ur ■eirra hÚr ß landi.  Fjalla­ er um fuglasvŠ­i­ Ý ┴lftafir­i Ý Bernarvi­auka 2, sem er listi yfir tegundir dřra, er ber a­ fri­a s÷kum ■ess hve stˇr hluti af heildarvarpstofninum  Ý Evrˇpu er hÚr.  Erlendir a­ilar hafa fylgst me­ komu ja­rakana Ý ┴lftafir­i og merkt ■ß Ý m÷rg ßr. Leirurnar eru af ■essum s÷kum taldar mj÷g mikilvŠgar.

Votlendi, tjarnir og fj÷rur ß B˙landsnesi eru einnig mj÷g mikilvŠgt varpland votlendisfugla m. a. mj÷g fj÷lbreytt andavarp, um 10 tegundir, svo sem brand÷nd og skei­÷nd. Einnig verpir ■ar flˇrgo­i, lˇmur og a­rir athygliver­ir fuglar.  FossßrvÝk, vi­ minni Fossßr og leirurnar Ý botni Berufjar­ar eru einnig mj÷g athygliver­ir sta­ir. Vi­ ßrˇsa Fossßr mß oft ß tÝ­um sjß straumendur.

┴ svŠ­inu ÷llu mß einnig finna margar tegundir af vetrar- og fargestum, t.d. tjaldi, tildru, fj÷ruspˇa, sanderlu, rau­brystingi, haftyr­li, Š­arkˇng, grßhegra, hvin÷nd, margŠs o. fl. 

┴ vegum Nßtt˙rufrŠ­istofnunar ═slands hafa menn ß Dj˙pavogi lengi tali­ fugla frß Berufjar­arß a­ Hamarsß um hver ßramˇt og mß finna ■Šr upplřsingar ß vef stofnunarinnar.  http://www.ni.is/

Fugl Dagsins
Helsingi
(Branta leucopsis)
DvalartÝmi : aprÝl...
.: nßnar